Om os og vores kennel

 

 

Vi, som er; Kim Melsen og Bettine Thorup, købte vores første fælles cocker i 1993 Dan-L's Dancing On A Stormy Night. 3 år senere kom vores først kuld til verden og med det fulgte kennelnavnet "Sundew", som er registert i Dansk Kennel Klub.

Vi har 3 børn de er i alderen fra 8 til 18 år. Vi bor på landet, i det smukke bakkede og skovrige Højfyn. Vi har duer, høns og bier, foruden hundene. Det er kun vores tæver der bor her, dem har vi pt. 6 af. Hanhundene lever som familiehunde, bare i andre familier. Med den ordning kan alle vore hunde få den tid og opmærksomhed som de fortjener.

Vi har et personligt forhold til vore hunde, som bor i huset sammen med os. Dette er et afgørende og meget viktigt faktum, i vores opdræt.

Vi har hunde i forskellige aldrer så de fungerer som en rigtig flok. Det er rart både for os og dem, at de har det godt sammen, ligesom det er meget vigtigt for prægningen af de små hvalpe.

I vores opdræt bestræber vi os på at lave sunde, smukke hunde, med logrende haler og et indtagende væsen. Vores hunde skal være tændt på at arbejde såvel på dressurbanen som på jagt. Men lige så vigtigt - de skal også være i stand til at slappe af.


Det er derfor vores mål at vore avlstæver alle, på udstilling mindst har opnået Exellentog champion-kvalitet - At de har bestået en lydighedsprøve og at de har bestået en markprøve.
Med hensyn til sundhed, ligger det os naturligvis meget på sinde, at avle hvalpe som kan leve et langt liv uden sygdomme. Det er desvære ikke alt man kan forudsige, men vi gør vores bedste. I disse år blotlægges mange sygdomsgener både hos mennesker og dyr. Ud over de af DKK forskrevne undersøgelser, tester vi vores hunde i det omfang vi finder der relevant, alle vores hunde er således gentestet for den arvelige øjnsygdom PRA.
Når vil udvælger hanhunde til vore tæver forsørger vi altid at opnå det bedst mulige resultat. Alså vælge den hanhund der passer bedst i "sind og skind" til vores tæve. Det er sjældent muligt at finde hanhunde som på prøvesiden har opnået så gode resultater som vore tæver,  men som et minimum skal de vise gejst og livslyst.  

Vi lægger stor vægt på at arbejde med vores hunde både for hundenes skyld, men så sandeligt også for vores egen fornøjeles skyld, samtidig beviser vi at vore hunde virkelig kan arbejde. Hvilket vi syntes er meget vigtigt når man siger at man opdrætter "JAGTHUNDE"

Vi har begge jagttegn. Kim og vores ældste søn Lasse er aktive jægere, så vores hunde bliver derfor brugt på praktisk jagt. Kim fører hund på Skov og Naturstyrelsens jagter her på Fyn, hvilket giver os anledning til at præsenterer racen, i en større jagtlig sammenhæng. Det er vi både stolte af og glade for. Kim er desuden uddannet træner i Spanielklubben og Jagthundeinstruktør i Dansk Jægerforbund.

Selv gør vi et stort stykke arbejde for hele tiden at udvikle os, både på det teoretiske og det praktiske plan. Og vi udfordrer os selv ved at gå til div. prøver både Spanielklubben og Danmarks Jægerforbund. 
Vi opfatter os selv og vores hunde som ambasadur for racen, og vi er meget opmærksomme på den rolle når vi er ude med vores hunde.

Desuden er vi begge aktive i hundeforenings arbejde. Jeg (bettine) som medllem af bestyrelsen i Spanielklubbens regionale bestyrelse og trænerkoordinator. Kim som mangeårig medllem af Tommerup jagtforenings bestyrelse, træner både her og i spanielklubben.

 

Hele flokken