Denne side er et resultat af vores egne gode og mindre gode erfaringer. Vi fik hund før vi fik børn og vi har haft børn og hunde i mange forskellige aldre på samme tid. Ikke to børn er ens og det er hundene såmænd heller ikke, så rådene herunder skal selvfølelig opfattes som meget generelle.

 

Det er først og fremmest de voksnes ansvar at børnene opfører sig rigtigt over for hunden. Hvis børnene er inde i en periode, hvor de ikke tager et nej for et nej, bør man overveje om det er det rigtige tidspunkt at anskaffe sig en lille sårbar hvalp. Men generelt gælder det at hunde og børn skal lære at læse og respektere hinandens grænser. For hundenes vedkommende går det som regel ganske nemt med at lære eksempelvis ikke at hoppe op eller bide i strømper, når barnet siger "nej". "Nej" er den eneste kommando barnet skal lære. Respekterer hunden ikke barnets nej, må den voksne straks gribe ind og overtage kommandoen. Anderledes svært og langsommeligt gå det når vi skal lære vore børn at læse hundens signaler og lære dem at forstå at en hund hverken er et stykke legetøj eller en menneske legekammerat men, at en hund er en hund, og den leger helt anderledes end børn. Hvis barnet (ofte af uvidenhed) overskrider hundens grænser, måske ligefrem gør hunden ondt, er det i første omgang synd for hunden. Men på længere sigt er det også rigtigt synd for barnet, idet barn og hund ikke vil få det tillidsfulde og hengivne forhold til hinanden som vi ønsker for dem, og som ville være med til at forme barnets liv i positiv retning.

 

Så derfor:Lær barnet at kalde/ lokke hunden hen til sig når det vil have kontakt, Så bliver kontakten frivillig set fra hundens side.

Lad ikke barnet bruge kommandoer til hunden, det ”sløver” kommandoerne og ødelægger træningen.

Lad ikke barnet lege vilde lege med hunden, det gør hunden stresset.

Lær barnet at hunden ikke skal bæres, den kan gå selv.

Ligesom man aldrig må vække en sovende hund

Lær barnet at hunde ikke kan lide at blive krammet,og slet ikke holdt fast. Men at de elsker at blive nusset på brystet.

Hvis I ikke vil have hund i sofaen, indret da et hyggehjørne på gulvet, hvor børn og og hunde kan ligge i arm.(ved tv'et er et godt bud) Lægger barnet sig her og er i ro går der helt sikkert ikke lang tid før hunden er med. Og det er hyggeligt for alle.

Lad ikke hunden "sidde med til bords" lad den være i et andet rum I spiser, gerne så den kan se Jer. Hvis man har børn falder der ofte mad på gulvet og det skaber en del uro ved bordet at hunden spiser med eller ligefrem hopper op ad børnene for at få mere. 

Lær barnet hundesprog feks.Knurren betyder; gå væk

Logren betyder ; jeg er glad

Et slik på kinden ; du er min ven

At smaske betyder; fred (Det er også nemt for mennesker at sige til hunden.)Osv.

 

Hvis barnet gerne vil ”lege” med hunden og det vil mange børn gerne, så find på nogle lege som foregår på hundens præmisser, og vær selv til stede.

Det kan f.eks. være:

 

Gemme; den voksne holder hunden, barnet løber væk og gemmer sig, barnet har en godbid, som hunden får når den finder barnet. Legen udvikles ved at barnet gemmer sig længere og længere væk. Og hvis barnet er stort nok har det to godbidder, den anden godbid får hunden, når den har fulgt barnet pænt hen til den voksne (barnet skal holde godbidden så den er synlig for hunden mens de går.

 

Trylleleg ; Barnet har nogle plastickrus eller lignende. En godbid gemmes under et af krusene, hunden finder godbidden.

 

Sporhund; Godbidder lægges i en lang række for enden af rækken ligger en af hundens legeting.(Afstanden mellem godbidderne bliver større efterhånden som hunden bliver bedre.)

 

Dyt dyt skal vi bytte ; Bytteleg går ud på at hunden har noget legetøj eller andet den er glad for, barnet tilbyder hunden noget den syntes bedre om, måske noget bedre legetøj eller en godbid. Herved sikrer man at hunden ikke opbygger et resurseforsvar. Det ønsker vi nemli ikke.