Betyder det noget hvordan jagthunden ser ud ?
Vi hører det ofte "en udstillingshund er intet værd som jagthund" eller en god jagthund har intet at gøre i showringen"
Det kan i vores øjne kan det ikke være mere usandt.
Når vi opdrætter vores hunde efter en standard som vi gør med "udstillingshundene", opdrætter vi dem til at se ud og bevæge sig som standarten for racen foreskriver.
Og det giver GOD mening for jagthunden.
Herunder vil jeg nævne nogle af de anatomiske og temperments mæssige ting som står i racestandarten og som har har betydning for vores race som jagthund.
Helhedsindtrykket for den engelske cocker spaniel siger:
Glad og robust, med gode jagtegenskaber, harmonisk og kompakt. En kompakt krop øger hundens evne til hurtige retningsændringer, hvilket er vigtigt for en fuglehund. Temperament: Muntert væsen med altid logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når denfølger en fært. Går frygtløst gennem tæt krat. Blid og hengiven, dog fuld af overstrømmende
livsglæde.
Omkring næse og mund hedder det: næsen skal være stor og bred for at sikre en god lugtesans, kæben kraftig. En kraftig kæbe giver styrke i apporteringen. Øjene skal være runde men ikke udstående øjnranderne tætsluttende således sikres at hunden ikke får skidt i øjnene under arbejdet.
Halsen: Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre. At halsen er moderat lang og skulderne skråtliggende sikre at hunden kan sænke sit hoved tilstrælkkeligt til den har et lavt tyngdepunkt og kan få jordfært, hvis halsen derimod er for lang vil de emner som hunden skal apporterer blive forholdsvis tunge. At skulderne er skråtliggende betyder rent anatomisk også at hunde kan sætte muskler på brystet.
Veludviklet, med dybt underbryst. Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt hvælvede.
derved styrkes hunden den både i dens løb, når den svømmer og i dens appotering. At ribbenene er godt hvælvede giver plads til store lunger, som igen er vigtigt for iltomsætningen og hermed konditionen.
Benene har kraftige knogler. De er lige og tilpas korte til at give koncentreret kraft –dog ikke så korte, at det begrænser den vældige arbejdsevne. At benene er lige sikre at ledene ikke belastes unødigt med slidskavder til følge.
Forpoter: Faste med tykke trædepuder, katteagtige. Bagpoter: Faste med tykke trædepuder. De tykke store poter sikre at cockeren bevæger sig ubesværet i vådområden uden at synke i.
Bagpart: Bred og godt rundet, meget muskuløs. God knoglekraft i benene.
Knæ: Velvinklede.
Haser: Lavt ansatte og korte, og yder rigeligt fraskub.
.