Betyder det noget hvordan jagthunden ser ud ?
Vi hører det ofte "en udstillingshund er intet værd som jagthund" eller "en god jagthund har intet at gøre i showringen"
Det kan i vores øjne ikke være mere usandt. Når vi opdrætter vores hunde efter en standard som vi gør med "udstillingshundene", opdrætter vi dem til at se ud og bevæge sig som standarten for racen foreskriver.
Og det giver GOD mening for jagthunden.
Herunder vil jeg nævne nogle af de anatomiske og temperments mæssige ting som står i racestandarten og som har har betydning for vores race som jagthund. Nogle ting giver sig selv, syntes jeg, det vil jeg ikke kommenter på, andre får en forklaring med på vejen.
Helhedsindtrykket for den engelske cocker spaniel siger:
Glad og robust, med gode jagtegenskaber, harmonisk og kompakt. En kompakt krop øger hundens evne til hurtige retningsændringer, hvilket er vigtigt for en fuglehund. Temperament: Muntert væsen med altid logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når denfølger en fært. Går frygtløst gennem tæt krat. Blid og hengiven, dog fuld af overstrømmende livsglæde. Det blide og hengivende sind gør cockeren nem at opdrage iden den ønsker at "gører sin fører tilpas"
Omkring næse og mund hedder det: næsen skal være stor og bred for at sikre en god lugtesans, kæben kraftig. En kraftig kæbe giver styrke i apporteringen. Øjene skal være runde men ikke udstående øjnranderne tætsluttende således sikres at hunden ikke får skader på, og skidt i øjnene under arbejdet.
Halsen: Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre. At halsen er moderat lang og skulderne skråtliggende sikre at hunden kan sænke sit hoved tilstrælkkeligt til den får et lavt tyngdepunkt og heved bla. kan få jordfært, hvis halsen derimod er for lang vil de emner som hunden skal apporterer blive forholdsvis tunge.
Veludviklet, med dybt underbryst. Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt hvælvede. At skulderne er skråtliggende og hele hunden er velvinklet betyder rent anatomisk også at hunde har plads til et godt bryst samt at den får en god ballance som jo igen er vigtigt for hvordan den bevæger sig i terrænet, at den derved styrkes både i dens løb, når den svømmer og i dens apportering. At ribbenene er godt hvælvede giver plads til store lunger, som igen er vigtigt for iltoptagelsen og hermed konditionen.
Benene har kraftige knogler. De er lige og tilpas korte til at give koncentreret kraft –dog ikke så korte, at det begrænser den vældige arbejdsevne. At benene er lige sikre at ledene ikke belastes unødigt med slidskader til følge.
Forpoter: Faste med tykke trædepuder, katteagtige. Bagpoter: Faste med tykke trædepuder. De tykke, store poter sikre at cockeren står godt fast og bevæger sig ubesværet i vådområden uden at synke i.
Bagpart: Bred og godt rundet, meget muskuløs. God knoglekraft i benene.
Haser: Lavt ansatte og korte, og yder rigeligt fraskub. Korte haser giver hunden bedre fraskub, hvilket igen betyder at den kan bevæge sig bedre i terrænet.
Pelsen: Glatliggende og silkeagtig i strukturen aldrig ruhåret eller bølget pelsen må ikke vøre for rigelig eller krøllet, godt behæng på forben og krop, samt bagben over haserne. Pelsens behæng sikrer hunden mod skalder, under jagten, og strukturen med at der sætter sig unødig skidt fast i den.
